Glem ”one-size fit’s all – Danskerne er blevet søgende sundhedsindividualister og fremtidens madpyramide er individuel. Vi søger proaktivt balance mellem de gode ting i livet og det der gør os godt. Sundhed handler i høj grad om at nyde livet.

Sundhed er ifølge Euromonitor blandt de 8 største mega-tends på vej mod år 2030. En megatrend er kendetegnet ved at udgøre en større vedvarende ændring i vores grundlæggende værdier, holdninger og behov. Den varer typisk længere end 10 år – og har en stor og afgørende betydning for vores forventninger, adfærd og ikke mindst de krav vi stiller til brands og retailere. Derfor er sundhed interessant – også set ud fra et kommercielt synspunkt

Sundhed er det nye status symbol. Sundhed er attraktivt. Sundhed er det vi stræber efter. Vi flasher vores sunde livsstil som aldrig før, og en sund sjæl i et sundt legeme er hottere end den nyeste Gucci taske.

Ifølge et studie af analysebureauet Cassandra kan 75% af Millenials og hele 79% af Generation Z lide når Brands omfatter Sundhed som en del af deres Brand mission.

Men hvad er Sundhed? Og hvilken adfærd og tanker har forbrugeren om Sundhed?

I foråret 2017 igangsatte vi hos Konstellation&Republica en større consumer safari med
det formål at komme tættere på emnet.

Vi besøgte en række forbrugere. Vi tog hjem til dem. Vi åbnede deres skabe, vi spiste med dem, vi brugte tid med dem – vi trænede med dem.  

Vi fulgte i deres fodspor ud at købe ind i supermarkeder, besøgte materialister og i helsekost butikker. Vores forbruger “stalking” sammenholdt med en række ekspert interviews gjorde os klogere.

Sundhed er ikke et entydigt begreb – men sammensat af en lang række faktorer lige fra mad, motion, søvn, sociale relationer m.m. Sundhed er ikke (længere) et enten eller. Enten er man syg eller også er man rask. Sundhed er en tilstand, som er meget individuel, og hvor vi som forbrugere sammensætter vores egne dogmer, behov og forbrug. Glem alt om den gamle madpyramide og “an apple a day” – no size fits all – og vi er i den grad blevet søgende sundhedsindividualister, men med en fælles mål: At have det godt.

Nogle officielle definitioner på sundhed:

Wellness is the state or condition of being in good physical and mental health. Euromonitor.

Wellness is a state of complete physical, mental, and social well-being. WHO.

Wellness is the active pursuit of activities, choices, and lifestyles that lead to a state of holistic health. Global Wellness Institute.

Det interessante er, at vores holdning til sundhed er gået fra at være reaktiv – til proaktiv. Fra problemløsning til forebyggelse. Vi dyrker  sundhed som aldrig. Sundhed er for mange lig med øget livskvalitet og bedre performance i hverdagen, men for flere blandt især de ældre generationer lig med forebyggelse og drømmen om det lange liv.  Således svarer hele 80% af alle danskere, at det er vigtigt at leve sundt for at få mere energi og overskud i hverdagen, og ligeledes svarer 80%, at det er vigtigt for at mindske risikoen for sygdomme. (kilde: Arla og sundhedskomiteen, august 2017). Vi interesserer os for sundhed. Sundhed placerer sig blandt top10 over de politiske emner, som danskerne mener er de vigtigste. (Kilde: WIlke for Sundhedsstyrelsen februar 2017).

Men hvordan står det til? Og er sundhed reelt noget vi dyrker i januar? Trygfonden og Mandag Morgen spurgte over 5000 danskere mellem 18 og 80 år, hvor stor betydning en række forskellige faktorer har for sundhed. Danskernes Sundheds Top 10 er som følger

1. Nyde livet, også selv om det indimellem er usundt./Undgå rygning (delt førsteplads)
3. Bevæge sig i det daglig
4. Få tilstrækkeligt med søvn
5. Have et godt familieliv
6. Have en god balance mellem arbejde og privatliv
7. Undgå stress / Spise sundt (delt syvendeplads)
9. Have gode venner
10. Undgå overvægt
Kilde: Mellem Broccoli og Bajere forebyggelse i følge Danskerne. Trygfonden og Mandag Morgen, 2017  

Spise sundt kommer først ind på en delt 7. plads – og undgå for meget alkohol er slet ikke med på top 10. Sundhed handler om meget andet end grøntsager og motion. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser således også, at 47% af alle voksne danskere er overvægtige, og andelen af voksne danskere, der spiser en usund kost, er vokset de seneste par år. 43% af alle lytter ikke til sundhedsråd. Måske fordi de taler langt forbi det, som vi danskere opfatter som det gode og sunde liv. Der er behov for en større indsigt og synkronisering med de almindelige danskere førend man kan trænge igennem med flere velmenende sundhedsbudskaber og gode råd.

Image: BierYoga Bieryoga

Fakta: BeerYoga er kombinationen af ja, Øl og Yoga.
Begge hundrede år gamle terapier for krop, sind og sjæl.
Glæden ved øl og mindfulness fra yoga komplementerer hinanden
og man opnå en særlig energigivende oplevelse.

Læs mere her:
https://munchies.vice.com/en_us/article/vvqj9m/a-beer-yogis-journey-from-burning-man-to-berlin